Solskjær afviser at være skyld i Rashfords skade

Læsetid
1 minute
Læst indtil videre

Solskjær afviser at være skyld i Rashfords skade

22 januar, 2020 - 14:17
Ole Gunnar Solskjær afviser hård kritik om, at han skulle være skyld i Marcus Rashfords træthedsbrud.

Ole Gunnar Solskjær ©Getty

Ole Gunnar Solskjær har i den seneste uge modtaget hård kritik for sin håndtering af Rashford i FA Cup-kampen mod Wolves.

Tidligere Arsenal-spiller, Ian Wright, har senest rettet sin skarpe kritik direkte mod Solskjær, hvor han til BBC Sport udtalte, at "Solskjær tænkte på sig selv fremfor spilleren". Wrights kommentar kommer i kølvandet af, at flere medier har kunne berette om, at Rashford skulle have båret rundt på et træthedsbrud inden kampen mod Wolves, der efterfølgende blev forværret, da han kom i aktion.

Solskjær afviser, at han skulle have gamblet med Rashfords helbred for sikre avancement i FA Cuppens tredje runde.

- Jeg sætter altid holdet og klubben før alt andet. Marcus har haft mindre ubehag i ryggen siden kampen mod Burnley. Det er måske to uger før denne kamp. Vi har haft scanninger, vi har overvåget ham. Der har ikke været nogen skade. Han har haft klager, ja, og jeg havde en diskussion med ham dagen eller to dage før, hvor jeg sagde, 'jeg hviler dig i FA Cup-kampen', udtaler Solskjær.

Beslutningen om, at Rashford skulle indkluderes på bænken blev taget dagen før kampen mod Wolves.

- Han (Rashford, red) havde ingen klager til træning dagen før kampen. Han så meget fri ud, og da jeg spurgte ham, om det var okay at være på bænken, svarede han, 'intet problem'. Han ønskede at spille. Det er bare uheldigt, konstaterer Solskjær.

Nordmanden retter også sin kritik tilbage mod Ian Wright, hvis påstand mangler belæg.

- Vi er nødt til at passe på vores spillere hver eneste dag, masser af ting, som hverken Ian Wright eller nogle andre kender til, udtaler Solskjær til Sky Sports.

Varigheden af Rashfords skade kan endnu ikke konkluderes, men det forventes, at han er ude i omkring to til tre måneder.

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.