Solskjær afviser Fernandes-formdyk

To anonyme præstationer af Uniteds portugisiske talisman, Bruno Fernandes, bekymrer ikke Solskjær, der i stedet peger på manglende marginaler.

Der er hverken tale om et fordym eller træthedstegn bag Bruno Fernandes seneste præstationer, hvis du spørger Ole Gunnar Solskjær. Senest leverede den vanligt dominerende portugiser en afleveringsprocent på blot 60 procent mod rivalerne fra Liverpool, der gav dumpekarakterer hos flere medier.

Solskjær peger i stedet på manglende marginaler bag de mindre gode præstationer.

– Fernandes’ form er rigtig god. Han netop blevet månedens spiller. Der er ingen chance for at han er træt. Han er en af de spillere, der løber og dækker hele banen i hver eneste kamp og er god til at genoplade batterierne. Hvis han scorede på sit frispark [mod Liverpool], hvis der bare havde lidt luft under bolden på chancen fra Luke Shaw [mod Liverpool], ville han være blevet hyldet som den bedste spiller i Premier League igen.

– Han har været fantastisk. Han er ikke træt, og hvis jeg spørger ham, vil han sige, at der ikke er nogen chance for, at han er træt. Han forventes at skabe mål, score mål og nogle gange er marginalerne imod ham. Hans afleveringer er ofte marginaler fra at føre til noget. Når han endelig mister bolden er det i situationer, hvor han er tæt på at skabe noget. Og det er det, han har fået besked på at gøre, jeg vil have ham til at spille de afleveringer han ser for sig, afslutter Solskjær.

Bruno Fernandes har i denne sæson spillet 27 kampe med 15 mål og ni assist til følge.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Diallo udset snarlig debut

Næste artikel

Sky: Sancho-forhandlinger afhænger af United

ANNONCE