Solskjær ærgrer sig over tabte føringer

Læsetid
1 minute
Læst indtil videre

Solskjær ærgrer sig over tabte føringer

01 december, 2019 - 20:47
Manageren mente, at spillede en god anden halvleg, men endnu en smidt føring kostede to point søndag aften.

Trænerteamet på vej i tunnellen ©Getty

Det gik både op og ned, da United søndag spillede 2-2 mod Aston Villa på Old Trafford. Allerede tidligt i opgøret kom hjemmeholdet bagud, og generelt var første halvleg ikke noget at skrive hjem om, hvis man spørger manager Ole Gunnar Solskjær.

- Jeg er især skuffet over første halvleg. Efter vi kom bagud, fik vi ikke rigtig kontrollen over kampen, siger han til MUTV.

Alligevel kom holdet tilbage på 1-1 inden pausen ved Tom Heatons selvmål, og efter pausen fik Victor Lindelöf også bragt United foran, men som flere gange tidligere i sæsonen - senest i sidste weekend mod Sheffield United - holdt det ikke hele vejen til slutfløjtet.

- Jeg synes ikke, vi fortjente at være på 1-1 ved pausen. Anden halvleg var bedre, og vi ved, at vi skulle have scoret flere.

- Det er ikke kun anden gang. Det er sket nogle gange nu, at vi har haft føringen men ikke været i stand til at holde den hjem, siger nordmanden.

Ole Gunnar Solskjær mener, at hjemmeholdet blev snydt for et straffe mod slutningen af kampen, da der ifølge ham var hånd på bolden i Villa-feltet.

- Man føler altid, at der er et sent sejrsmål på vej på Old Trafford, og vi var uheldige med ikke at få et straffespark. Klart hånd på bolden, som jeg ser det, og det bør dommeren se.

Næste opgave i det travle program er allerede om få dage, når Tottenham og José Mourinho kommer på besøg.

- Vi bør være klar til kamp igen på onsdag, siger Ole Gunnar Solskjær.

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.