Sociedad-træner: I dag var United et af verdens bedste hold

Real Sociedads træner, Imanol Alguacil, erkender, at man var oppe mod et bedre hold i Manchester United, som han kalder for “et af verdens bedste hold”.

Når man taber 4-0 på “hjemmebane”, som realiteten var i aften, da Real Sociedads hjemmebane for en stund hed Juventus Stadium, er der oftest klasseforskel på holdene. Og det var der også i dag, mente Real Sociedad-træner, Imanol Alguacil.

– I dag har Manchester United vist sig at være et af de bedste hold i verden og spillede fantastisk. De er på et helt andet fysisk niveau. Der er ingen tvivl om, at det er et smertefuldt nederlag, men jeg er stolt af måden, vi spillede på, for vi holdt os til vores spillestil. Hvis vi skulle tabe, skulle det være med denne mentalitet.

– Jeg er ikke skuffet, for vi mødte et hold, der kæmper med om Premier League-trofæet og nok også kunne have gjort det om Champions League-titlen. Vi var overbeviste om, at vi ville holde os til vores offensive stil, selvom vi vidste, at vi mødte et af de bedste hold til at spille dybt med de hurtige spillere, de har.

Alguacil afslørede også sin korte dialog med Uniteds træner, Ole Gunnar Solskjær, efter kampen. Og som vi efterhånden kender nordmanden, var der masser af ros og respekt fra nordmandens side.

– Han sagde, at vi er et hold, der spiller god fodbold, men at de bare er rigtig gode i øjeblikket. Jeg insisterer på, at resultatet i aften ikke reflekterer, hvor gode vi er, men sådan var det i dag, og i den modsatte kamp vil vi bevise det modsatte, afslutter Alguacil.

Det lyder som om, at baskerne har en mission og noget at bevise, når får Imanol Alguacil og resten af Real Sociedad-holdet møder Manchester United igen på næste torsdag i returkampen på Old Trafford.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Karakterbogen: Fremragende Fernandes og andre gode præstationer

Næste artikel

Dirk Kuyt tror på van de Beek i Manchester United

ANNONCE