Smalling: Vi tilintetgjorde deres angreb

Chris Smalling mener ikke, at United fik som fortjent, da de tabte 0-1 til Barcelona på Old Trafford.

United-forsvaret formåede at holde Lionel Messi fra sit vanlige superniveau, men det var dog ikke nok til at undgå nederlag mod den catalanske storklub. Det er Chris Smalling heller ikke tilfreds med.

– Vi tilintetgjorde deres angreb. Jeg tror kun, De Gea lavede én redning. Vi vidste, at vi skulle bringe en intensitet, de ikke er vant til. Men det var en god kamp. Jeg synes dog, at mit gule kort på Luis Suárez var en tynd forseelse, og nok den svageste af alle mine frispark, sagde Smalling.

Chris Smalling mener også, at Manchester United kreerede nok chancer til at kunne have fået mere med, og at de havde mindst lige så mange gode perioder, som Barcelona havde.

– Vi pressede dem højt og gjorde det svært for dem. Det er en skam, at vi ikke fik scoret, for vi skabte mange fine chancer. Vi havde en periode i første halvleg, hvor vi var gode i en halv time, derefter så vi svage ud, men vi kom efter det i anden halvleg, udtaler Chris Smalling.

Smalling og co. har dermed endnu et bjerg, der skal bestiges, når Manchester United i næste uge flyver til Barcelona for at forsøge at udrette et nyt mirakel.

 

Forrige artikel

Spillerkarakterer: McTominay stråler mod Barcelona

Næste artikel

Solskjær: Vi er ikke ude endnu

ANNONCE