Smalling: Sir Alex hilste på alle spillerne efter PSG

Chris Smalling var glad for besøget fra Alex Ferguson i omklædningsrummet efter sejren over PSG.

Det trak overskrifter, da Manchester United onsdag aften højst overraskende slog PSG 3-1 på udebane og dermed kvalificerede sig til kvartfinalen i Champions League. 

Efterfølgende blev Sir Alex, Eric Cantona og Ole Gunnar Solskjær filmet sammen i udebaneholdets omklædningsrum. Spørger man Chris Smalling, var spillerne især begejstret for besøget fra den legendariske skotte og franskmand. 

– Øjeblikke som dem skal man bare nyde og lade synke ind. Og ved at se Eric og Sir Alex i omklædningsrummet, var det klart, at alle stod sammen (…) Der var en virkelig god stemning i omklædningsrummet.  

– Der blev ikke sagt meget, Sir Alex gik bare rundt og hilste på alle spillerne og sagde tillykke. Eric sagde faktisk en smule, tillykke og at han var stolt af at se holdet vinde på den måde. Men generelt var der bare god stemning, siger Smalling til The Metro. 

Det er første gang siden 2014, at United har kvalificeret sig til kvartfinalen i Champions League. Der bliver trukket lod til kampene på fredag i næste uge. 

Forrige artikel

Giggs roser Solskjær: Det er fantastisk

Næste artikel

Fred efter CL-comeback: Gjorde mit bedste for 'Professor Ole'

ANNONCE