Sløje United tabte igen

Et skidt spillende Manchester United-hold tabte for tredje kamp i træk, da det blev til et 3-1-nederlag ude mod Watford.

Med to nederlag i bagagen fra de to seneste kampe skulle Manchester United meget gerne tilbage på sporet søndag. De mødte Watford på Vicarage Road og en sejr ville sende United op på tredjepladsen.

United forsøgte at kontrollere kampen fra start, men det var Watford, der fik den første chance. Efter en dødbold headede Prödl bolden på tværs af United-feltet, men Troy Deeney kunne lige præcis ikke nå bolden ved bagerste stolpe.

Få minutter senere burde Watford have kommet foran. David de Gea og Chris Smalling stødte sammen, og bolden landede hos Odion Ighalo, der bare skulle trille bolden i nettet fra kanten af feltet. Det lykkedes dog ikke, og United kunne ånde lettet op.

Watford skabte United store problemer, og Deeney tvang De Gea ud i en fin redning i det 17. minut. Uniteds første chance kom først efter 22 minutter, da bolden havnede hos Zlatan Ibrahimovic bagerst i feltet, men svenskeren sparkede i sidenettet.

Efter en halv time var Pogba få centimeter fra at kunne fejre sit første mål for Manchester United. Franskmanden sparkede på mål fra distancen, og Watford-keeper Heurelio Gomes stod stille og kunne se overliggeren stå i vejen for en United-føring.

Fire minutter senere var Watford foran, og United kunne med rette føle sig en smule bortdømt. Martial blev tacklet, og da dommeren ikke fløjtede for frispark, lagde Daryl Janmaat bolden ind i feltet. Der kunne en umarkeret Capoue sparke Watford på 1-0. Få minutter senere blev Martial, der var groggy efter et slag til hovedet, erstattet af Ashley Young.

Det kørte slet ikke for Manchester United, der lavede fejlaflevering på fejlaflevering og stort set ikke skabte nogen chancer. Der var ikke meget, der tydede på, at United ville få udlignet, men efter omkring en time stod der pludselig 1-1. Zlatan slog bolden ind i feltet, hvor den lidt tilfældigt landede hos Marcus Rashford, der sparkede den i nettet.

På trods af målet havde United stadig svært ved at komme igennem Watford-defensiven. Langsomt fik United dog trykket Watford længere ned, og med 12 minutter igen var Zlatan lige ved at gøre det til 2-1. Angriberen headede på mål, men Gomes fik blokeret forsøget.

Watford var meget sjældent i nærheden af Uniteds felt, men det betyder ikke så meget, når man udnytter de chancer, man får. Med syv minutter igen var netop indskiftede Zuniga alene i feltet og udplacerede De Gea, og så var Watford igen på vej mod de tre point.

I overtiden fik Watford straffespark, og det udnyttede Troy Deeney, da han gjorde det til slutresultatet 3-1. Dermed har Jose Mourinhos mandskab tabt tre kampe i træk.

 

Bestil den nye Manchester United-trøje her

ZLATAN, Mkhitaryan, Rooney, Martial… Oplev de store stjerner LIVE! Få hjælp til den ultimative rejse her

Bliv klar til den nye sæson – Få Uniteds kampe direkte ind i din kalender her

 

Forrige artikel

Startopstillingen mod Watford

Næste artikel

Bekymret Mourinho kræver forbedring

ANNONCE