Slaven Bilić: Afgørende kendelser gik imod os

Læsetid
mindre end
1 minute
Læst indtil videre

Slaven Bilić: Afgørende kendelser gik imod os

22 november, 2020 - 02:13
West Bromwich manager, Slaven Bilić, fortæller efter aftenens nederlag til Manchester United, at en række afgørende kendelser gik imod udeholdet.

Slaven Bilić ©Getty

United slog her til aften oprykkerne fra West Bromwich med 1-0 på Old Trafford. Målet blev scoret på et omspark fra 11-meterpletten. United fik nemlig to muligheder for at score på straffespark efter knap en times spil, da udeholdets målmand, Sam Johnstone, forlod sin streg for tidligt på det første spark, som han reddede.

Det kan meget vel være, at Bilić tænkte på denne situation, da manageren efter slutfløjt kom med sit syn på kampen.

- Jeg følte mig som "lille West Brom". Alle de vigtige situationer gik imod os, fortæller Bilić til BT Sports.

Bilić kommenterede også på en specifik situation fra opgøret, hvor West Bromwich fik underkendt et straffespark kort inde i anden halvleg efter VAR-gennemgang.

- Jeg er meget skuffet over beslutningen, fortæller West Bromwich' manager.

- Jeg har set den nogle gange nu, og for mig er det et klart straffespark på Conor Gallagher. Jeg forstår ikke, hvorfor han (dommeren, red.) underkendte den.

- Jeg fortalte drengene efter kampen, at vi alle er meget skuffede, fordi vi føler, at vi fortjente noget fra denne kamp. Vi fortjente at komme foran i anden halvleg, afslutter Bilić.

West Bromwich har fortsat sin første sejr til gode i 2020/2021-sæsonen af Premier League.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.