Sky: United vil hæve buddet på Wan-Bissaka

Læsetid
mindre end
1 minute
Læst indtil videre

Sky: United vil hæve buddet på Wan-Bissaka

20 juni, 2019 - 22:05
Manchester United har i sinde at forbedre sit bud på Wan-Bissaka, men det er ikke gjort endnu, ifølge Sky Sports.

Aaron Wan-Bissaka ©Getty

Det normalt velinformerede, engelske medie Sky Sports mener at vide, at Manchester United endnu ikke er vendt tilbage til Crystal Palace med et forbedret bud på Aaron Wan-Bissaka.

Men det har klubben tænkt sig at gøre, skriver mediet.

Det første bud, der lød på 35 millioner pund plus yderligere 15 millioner i klausuler, blev eftersigende afvist for nylig.

Ifølge Sky Sports handlede afvisningen mere om strukturen i buddet end selve beløbet, som London-klubben skulle være tilfreds med. 

Der har været skriverier om, at en aftale skulle være på plads mellem klubberne, men det er tilsyneladende ikke rigtigt, og der har således ikke været kontakt mellem klubberne siden mandag.

Sky mener også at vide, at Wan-Bissaka gerne ser skiftet til Manchester United blive en realitet.