Sky: United og Dortmund langt fra hinanden i Sancho-forhandlinger

Læsetid
mindre end
1 minute
Læst indtil videre

Sky: United og Dortmund langt fra hinanden i Sancho-forhandlinger

05 august, 2020 - 08:54
Ifølge Sky Sports er United og Dortmund langt fra at være enige med hinanden i forhandlingerne om Jadon Sancho.

Vi kunne i går berette, at de to klubber var tæt på enighed om købet af Sancho og at det engelske stortalent allerede var blevet enig med United om de personlige betingelser. Det meddelte både Sky-journalisten Fabrizio Romano og den tyske avis Bild. 

Men nu har Sky foretaget lidt af en uvending og melder, at United anser Dortmunds værdiansættelse af Sancho på 108 millioner pund som 'urealistisk' for en spiller, de købte for 7,2 millioner pund tre år siden.  

United er angiveligt også uvillige til at bryde med deres lønstruktur for den 20-årige winger grundet den dårlige erfaring med købet af Alexis Sanchez. 

Der er ingen tvivl om, at Sancho fortsat ligger øverst på Uniteds transferliste, men klubben har alternativer i baghånden, hvis en handel med Dortmund ikke falder på plads. 

Sidste sæson gennemførte United store transfers som købet af Harry Maguire og Bruno Fernandes, men under de nuværende Covid-19-omstændigheder er man blevet mere forsigtig. 

United har derfor ikke tænkt sig bare at lægge sig fladt ned og acceptere astronomiske beløb. Når det er sagt, er 'De Røde Djævle' fortsat opsat på at finde en løsning med Dortmund og hente Sancho til klubben. 

Køb Manchester United merchandise via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.