Sky: Ronaldo ønsker United-retur

Ifølge SkySports’ kilder er Cristiano Ronaldo interesseret i at vende tilbage til Manchester United.

I starten af den netop overståede weekend kom det frem, at Cristiano Ronaldo angiveligt ønsker sig væk fra Champions League-vinderene, Real Madrid. Det fik hurtigt rygterne om en mulig retur til Old Trafford til at sværme.

Som vi skrev i en artikel her på siden har flere af de store medier i Spanien som AS og Marca meldt om Ronaldos utilfredshed i Madrid og Spanien, såvel som BBC og SkySports også har.

Søndag aften skrev SkySports så, at Cristiano Ronaldo har bedt sin agent, Jorge Mendes, om at gøre, hvad han kan for at få et skifte til United til at gå igennem.

Endnu forbliver det dog usandsynligt, at Real Madrid vil slippe verdens bedste fodboldspiller for en pris under en milliard kroner, og det skulle være nok til at afskrække de fleste klubber – heriblandt United. United har dog David de Gea, som den spanske hovedstadsklub er meget interesserede i.

Det skal slås fast, at langt de fleste medier stadig melder, at den største sandsynlighed er, at Ronaldo spiller i Real Madrid næste sæson, men der sker utvivlsomt nye ting i sagen den næste uges tid, og vi følger selvfølgelig med her på siden.

 

Savner du fornuftig diskussion og snak om Manchester United?

Opret dig gratis på debat.oldtrafford.dk

Forrige artikel

Januzaj jagtes af flere klubber

Næste artikel

Hvem er Victor Lindelöf?

ANNONCE