Sky: Roma forhandler om Blind

Daley Blind er eftersigende på vej til AS Roma. Italienerne har brug for en erstatning for Emerson Palmeiri, der netop er skiftet til Chelsea.

Ifølge Sky Italia kan et deadline day-skifte for Blind være under opsejling. Mediet meddeler onsdag morgen, at AS Roma forhandler med Manchester United om den hollandske defensivspiller. 

Den italienske hovedstadsklub solgte så sent som i går holdets faste venstreback Emerson Palmeiri til Chelsea for angiveligt knap 18 millioner pund og 7 millioner i klausuler, og nogle af de penge skal således bruges til at hente en direkte erstatning.

Sky mener at vide, at United kræver omkring 13 millioner pund for hollænderen, hvilket svarer til det beløb, som man selv betalte for ham i 2014, da han kom til fra Ajax.

Daley Blind er i denne sæson faldet i det spillemæssige hieraki hos Mourinho, der har startet både Young, Shaw og Rojo over Blind på venstreback-positionen.

 

Alexis Sanchez får den ikoniske trøje nummer 7 – Skal du også have den? 

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk’s podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford
Forrige artikel

Fransk medie: Zlatan skrev med LA for tre uger siden

Næste artikel

Mourinho: Sanchez-køb vil hjælpe Rashford

ANNONCE