Sky og ESPN: United overvejer Bale som Sancho-alternativ

Læsetid
mindre end
1 minute
Læst indtil videre

Sky og ESPN: United overvejer Bale som Sancho-alternativ

15 september, 2020 - 12:29
United har endnu ikke vist officiel interesse i waliseren, men han skulle være interesseret i en aftale, lyder det fra Sky Sports.

Det er ikke lykkes for United at overbevise Borussia Dortmund om at sende Jadon Sancho tilbage over Nordsøen, og derfor ligner det efterhånden, at United skal kigge efter alternativer til højrekanten. Her bliver en gammel kending i Gareth Bale nævnt som en mulighed.

Sky Sports skriver, at Sancho stadig er den øverste prioritet, men at United aktivt kigger på andre spillere til pladsen. Gareth Bale er en mulighed på både lejeaftale og en permanent aftale, skriver mediet.

Waliseren skulle være åben for at skifte en reservetilværelse i La Liga ud med en retur til Premier League.

ESPNs Mark Ogden skriver også, at United har den tidligere Tottenham-spiller på radaren, men at netop Spurs skulle føre ræset om at hente deres tidligere profil tilbage ifølge journalisten. José Mourinho skulle have en stor interesse i at forstærke sine offensive muligheder.

Transfervinduet lukker den 5. oktober, og indtil videre har United sikret sig en enkelt forstærkning i hollandske Donny van de Beek, mens Tahith Chong er røget til Werder Bremen på en lejeaftale.

Køb den nye Manchester United tråje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.