Skuffet Pogba har tillid til holdet

Læsetid
1 minute
Læst indtil videre

Skuffet Pogba har tillid til holdet

06 december, 2017 - 11:03
Paul Pogba er skuffet over at være i karantæne i søndagens derby. Han har dog fuld tillid til, at United-holdet er stærkt nok til at tage de vigtige point.

Paul Pogba får rødt imod Arsenal. December 2017 ©Getty

Uniteds franske midtbanespiller, Paul Pogba, spillede igen en god kamp, da United tirsdag slog CSKA Moskva og sikrede sig videre deltagelse i Champions League. På søndag kommer en anden dog til at skulle tage hans plads, da han på grund af sin udvisning mod Arsenal i sidste weekend har karantæne i derbyet mod Manchester City.

- Det er den slags kampe, man gerne vil spille. Desværre kommer jeg ikke til at spille, men jeg vil være der for at hjælpe holdet mentalt, siger han ifølge Sky Sports.

- Vi møder City, og i øjeblikket har vi brug for pointene og for sejren. Det er et vigtigt tidspunkt og en vigtig kamp, så jeg er som sagt skuffet.

Den 24-årige United-stjerne er dog ikke i tvivl om, at holdet kan klare sig uden ham på banen, og han lover, at han nok skal gøre, hvad han kan i optakten for at hjælpe holdet mod sejren.

- Jeg har hundrede procent tillid til holdet, siger han.

- Selv om jeg ikke spiller, vil jeg være der for at give dem energi. Der bliver en god atmosfære på stadion. Det er en stor kamp mod et stort hold med store spillere.

Pogba bidrog i tirsdagens sejr blandt andet med en assist til Romelu Lukakus udligning, og sidste weekends sejr over Arsenal bidrog han med to assists, inden han blev udvist.

 

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk's podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford

Bliv klædt ordentligt på til 2018/19