Skotsk klasse bag chancefattigt United-avancement

Scott McTominay afgjorde tirsdag aften en lang ørkenvandring med hans mål i det 97. minut mod West Ham i FA Cuppen til slutresultatet 1-0.

Der var blevet plads til Donny van de Beek i startopstillingen hos værterne, mens West Ham måtte undvære deres angrebs-es Antonio, der sad ude med en skade. Alene i front var Yarmolenko, men ukrainerenen havde overordentlig svært ved at skabe chancer mod Uniteds defensiv, der ellers i denne sæson har været til at tale med.

Det store overtag i boldbesiddelse gav United muligheden for at presse West Ham tilbage, hvor Aaron Wan-Bissaka og Alex Telles skabte de største rum på flankerne. Sidstenævnte var flere gange i fokus, hvor han med sin præcise pasningsfod serverede kuglen i panden på Lindelöf i forbindelse med et hjørnespark. Afslutningen mod mål tog Dawsons hofte, men Fabianski fik afveget på stregen.

Minuttet senere var Telles endnu engang i oplæggerens rolle, men denne gang var det Van de Beek, der forpassede sin mulighed for at tanke selvtillid i United-trøjen.

Første halvleg forblev derfor målløs på Old Trafford, hvor gæsterne med nul skud havde flere udskiftninger klar på den anden side af pausen.

Kampbilledet fulgte med over i anden halvleg, hvor West Ham led tabet af Yarmolenko og dermed nødsaget til at spille med Odubeko ligesom Diop og Ogbonna også måtte udgå med skader.

Ikke overraskende stod United derfor for den første chance på den anden side af pausen. Et tværgående indlæg faldt ned for fødderne af Rashford, der alt for nonchalant forsømte en hundredeprocentschance.

Gæsterne blev midtvejs i anden halvleg mere sikre på bolden og dominerede i en mindre periode. Det fik Solskjær til at reagere med indskiftningerne af Fernandes og McTominay. Effekten var næsten øjeblikkelig og særligt Uniteds formstærke portugiser forsøgte sig med flere skudforsøg.

De mange tilnærmelser blev dog aldrig for alvor farlige og i de sidste sekunder var det Dawson, der var tættest på at afgøre kampen efter et hovedstødsforsøg.

var derfor også resultatet efter 90 minutter, hvorfor opgøret forsatte i forlænget spilletid.

I den forlængede spilletid kom Luke Shaw ind på sin vanlige venstreback. Han var også manden, der startede Uniteds kontratog på egen banehalvdel. Med berøringer af Martial, Fred og Rashford afsluttede McTominay med sit signatur tordenriv til en fortjent hjemmeføring.

West Ham satsede alt på hovedspillet, men hjemmeholdet pressede i bund og tog sejren i sidste ende.

 

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Van De Beek starter mod West Ham - Amad på bænken

Næste artikel

Solskjær tilfreds trods uskarp FA Cup-indsats

ANNONCE