Skadesopdatering: Cavani og Van de Beek rejser ikke med til Torino

Solskjær fik på dagens pressemøde givet en skadesopdatering forud for Europa League-kampen mod Real Sociadad, hvor profiler som Cavani og Van de Beek ikke er at finde i truppen.

En næsten skadesfri trup kunne møde op mod West Bromwich i søndags, hvor kun Paul Pogba og Phil Jones måtte se sig ukampdygtig. Solskjær måtte dog ved dagens pressemøde melde om skader blandt flere af Manchester Uniteds profiler. Blandt andet bliver Edinson Cavani og Donny Van de Beek ikke klar til kampen mod Real Sociadad i Torino.

– Vi har et par tvivlsomme spillere, hvor vi må se om de bliver klar. Anthony [Martial] og Scott [McTominay] tjekker vi op på i morgen. Edinson [Cavani] og Donny [Van de Beek] rejser helt sikkert ikke med.

Cavani og Van de Beek skulle begge være ude med muskelskader, mens Pogba ikke bliver kampklar i det resterende af februar, efter at han måtte udgå med en lårskade imod Everton.

– Paul [Pogba] kommer sig godt. Han startede sin behandling for et par uger siden, men han kommer ikke til at spille i februar. Så der går helt bestemt stadig et par uger før, at vi ser Paul.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Sky: United lurer på Bundesliga-angribere

Næste artikel

Podcast: WBA-remis, La Real-møde og ejerforhold

ANNONCE