Sir Alex Ferguson: Udbryderliga ender 70 års fodboldhistorie

Læsetid
mindre end
1 minute
Læst indtil videre

Sir Alex Ferguson: Udbryderliga ender 70 års fodboldhistorie

19 april, 2021 - 11:02
Sir Alex Ferguson fortalte søndag om sit syn på rygterne om en europæisk udbryderliga, inden Manchester United offentligt havde meldt ud, at de er en del af planerne.

Sir Alex Ferguson ©Imago

Sir Alex Ferguson, som var manager i United i mere end 25 år, gav søndag sit syn på, hvad det vil betyde, hvis United og andre europæiske storklubber træder ud af UEFA's cupturneringer for at stifte sin egen udbryderliga.

- Snakken om en superliga er et gå væk fra 70 års europæisk fodbold. Både som spiller for et provinshold som Dunfermline i 60'erne og som manager i Aberdeen, hvor vi vandt 'European Cup Winners' Cup', var det ligesom at bestige Mount Everest, siger Sir Alex til Reuters.

- Everton bruger 500 millioner pund på at bygge et nyt stadion med ambitionen om at spille i Champions League. Fans overalt elsker turneringen, som den er.

- I min tid i United spillede vi fire Champions League-finaler, og de var altid de mest specielle aftener.

- Jeg ved ikke, om Manchester United er involveret i det (planerne om en udbryderliga, red.), fordi jeg er ikke en del af beslutningsprocessen, siger Sir Alex.

Som nævnt blev interviewet lavet, inden United natten til mandag meldte ud, at de er en del af planerne om en europæisk udbryderliga.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.