Silva: Jeg har ændret tilgangen mod top 6

Læsetid
1 minute
Læst indtil videre

Silva: Jeg har ændret tilgangen mod top 6

21 april, 2019 - 20:28
Marco Silva er lykkelig for dagens storsejr, der bringer Everton op på syvendepladsen. Han mener, at holdets mentalitet er blevet ændret mod top 6-topholdene, og det viste sig på banen i dag.

Marco Silva ©Getty

Selvom han har måttet lytte til en del kritik siden sin ansættelse, er der nok få, der vil være uenige i, at dagens resultat ikke kan blive meget bedre for Marco Silva.

Hans Everton-hold blæste Manchester United af banen og vandt 4-0 i deres første sejr over "de røde djævle" siden 2015. Arkitekten bag Evertons sejr er da heller ikke sen til at indrømme, at han var glad for dagens præstation.

- Jeg er glad på spillernes vegne. Det er vigtigt at huske jeer på, hvad vi har gjort i de fire forgangne hjemmekampe - vi er bare inde i en fantastisk stime, siger Silva med henvisning til de syv point, holdet senest har hentet mod Arsenal, Chelsea og Liverpool.

- Vores seneste præstation på udebane (1-2 til Fulham, red.) var ikke god nok, og vi måtte vise noget andet i dag. Det gjorde vi. Vi var det bedste hold på banen fra første til sidste fløjt, fortsætter portugiseren.

- Da vi vandt over Chelsea, havde vi ikke vundet i 26 kampe i streg mod top 6. Efter sejren sagde jeg, at jeg ville ændre på det, og nu spiller vi med kvalitet her på hjemmebanen.

Dagens sejr bringer Everton op på en øjeblikkelig syvendeplads. United er fortsat på sjettepladsen, to point bag Arsenal og Chelsea.

Næste udfordring kommer i skikkelse af Manchester City, som gæster Old Trafford onsdag aften.