Sherwood: Grealish er en ‘done deal’

Tidligere Villa-træner Tim Sherwood hævder, at Jack Grealish til Manchester United er en ‘done deal’.

Et tilbagevendende transferemner siden vinter har været Jack Grealish. Den offensive Aston Villa-kaptajn har været rygtet kraftigt til United frem mod sommerens transfervindue.

Spørger man Aston Villas gamle træner, Tim Sherwood, så er det blot et spørgsmål om tid før Grealish annonceres som ny mand i den røde United-trøje.

– Jeg tror, at en aftale med Jack Grealish allerede er på plads, fortalte Sherwood til Premier League Productions.

– Han er en spiller, som de (Manchester United, red.) har brug for. Jeg tror ærligt, at der kun er en klub for Jack Grealish.

– Jeg tror ikke, han kan blive hos Aston Villa, han har brug for at udvikle sin karriere.

Grealish har i denne sæson været Villas helt store profil, hvor han med syv mål og seks assist har gjort sit for at holde holdet i Premier League. Den 24-årige midtbanespiller er desuden den spiller, som der er blevet begået flest frispark på i indeværende sæson.

Køb Manchester United merchandise via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Fanportræt: Podcast med Morten Pape

Næste artikel

Blog: Fem ting vi lærte om United i juni

ANNONCE