Shaw: Vi startede ikke godt

Læsetid
1 minute
Læst indtil videre

Shaw: Vi startede ikke godt

19 september, 2018 - 23:40
Luke Shaw erkender, at Manchester United havde det svært i starten af kampen mod Young Boys, men understreger, at resultatet er vigtigere end præstationen.

Luke Shaw ©Getty

Manchester United vandt med 3-0 ude mod Young Boys, men det var ikke helt så let, som resultatet måske indikerer. Young Boys startede bedste, og Luke Shaw, der var tilbage i startopstillingen, anerkender, at United ikke kom særligt godt fra land.

- Det var ekstremt svært i de første 25-30 minutter. Måske i hele første halvleg. Vi startede ikke godt. Det har vi ellers gjort i de sidste par kampe, men det gjorde vi ikke i dag, siger Luke Shaw efter kampen og erkender, at kunstgræsbanen også gjorde det svært for United: 

- Banen var svær at spille på, men vi fik styr på det, og Paul leverede lidt magi ved det første mål og med straffesparket, så det fik os til at slappe af.

- Den her slags kampe, hvor vi er favoritter, er altid svære, men heldigvis fik vi de tre point. Nogle gange handler det ikke om, hvordan vi spiller, men om resultatet i den her slags turnering, og det fik vi i dag, siger venstrebacken.

United fører gruppen efter første runde med ligeså mange point som Juventus, der dog har en marginalt svagere målscore. Næste kamp er hjemme mod Valencia.

 

Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her

Bliv klædt ordentligt på til 2018/19