Shaw: Stor tiltro til egne evner kan hjælpe os i Paris

Luke Shaw er ikke i tvivl om, at Manchester Uniteds voksende selvtillid og tro på egne evner kan hjælpe dem med at slå PSG ud af Champions League.

– Jeg ved, at vi er 2-0 nede, men vi er så positive og har så meget selvtillid på holdet. Vi skal præstere noget helt specielt, men jeg føler, at vi er i stand til det. 

Den 23-årige englænder fortæller, at Uniteds seneste form på udebane – med otte sejre i træk – forstærker klubbens chance for at avancere. 

– Jeg mener bestemt, at vi kan tage til Paris og få et resultat, der tager os videre til næste runde. Hvis vi kan få et mål, så vil de kunne mærke det, og det vil fuldstændig ændre opgøret . 

Klubbens venstreback har været flyvende, siden Ole Gunnar Solskjær tog over som United-træner, og Shaw mener, nordmanden har haft en stor indflydelse på hans seneste form.

– Det er svært at pege på noget konkret, jeg har ændret. Jeg har ikke ændret noget markant. Jeg har fået selvtillid og nyder mig selv igen, og meget af det skyldes træneren, og måden han arbejder med mig. 

Manchester United går ind til opgøret 2-0 nede, når de gæster Paris Saint-Germain på onsdag i anden del af ottendelsfinalerne i Champions League. 

Forrige artikel

Fem United-folk i kapløb om februar-priser

Næste artikel

Sanchez ude i seks til otte uger

ANNONCE