Shaw: Stemningen er ændret efter Solskjær er kommet til

Venstrebacken fortæller, at der er sket en opblomstring i United-lejren siden José Mourinhos fyring.

Det virkede til at Luke Shaw langt om længe lykkedes med at vinde José Mourinhos tillid på denne side af sommer med en række stabile præstationer. Portugiseren er som bekendt fortid i United, og det begræder Luke Shaw. Men han fortæller også, at der er sket en stemningsændring i klubben.

– Ole har en helt anden stil, og det nyder vi, hvilket er det vigtigste. Der er virkelig god stemning over det hele, og der er en masse gode ting at se frem til, siger venstrebacken til SkySports,

I øjeblikket kæmper United for at få lidt snor i Chelsea på fjerdepladsen, og det er den vigtigste opgave for klubben at sikre sig adgang til Champions League næste sæson, da det ifølge Shaw vil være meget skidt, hvis klubben ikke deltager i turneringen.

Luke Shaw underskrev i efteråret en ny aftale med klubben, der holder ham på Old Trafford til juni 2023.

Forrige artikel

Solskjær: Alexis er ivrig efter at gøre comeback

Næste artikel

Optakt: Newcastle - Manchester United

ANNONCE