Shaw før Leeds-opgør: Andre end Bruno skal byde sig til

Selvom Bruno godt kan lide at gøre mange ting, så bliver andre nødt til at hjælpe til, mener Luke Shaw.

Luke Shaw har været meget imponeret over den måde, Bruno Fernandes er trådt ind i Premier League på, men han kræver, at andre United-spillere byder til og tager ansvar forud for en vigtig periode i sæsonen.

Det siger han i et interview på SkySports i optakten til dagens kamp mod Leeds United.

– Vi bliver som hold nødt til at tage noget af presset fra ham. Han gør meget for os, og han kan godt lide det. Men vi andre skal også byde os til, for nogen gange ser det ud til, at hvis han ikke spiller godt, så kæmper vi, og det skal vi forbedre som hold, siger han.

United har også brug for at forbedre hjemmebanestatistikken, hvor det indtil videre kun er blevet til en sejr foreløbigt i sæsosnen. Kampen mod Leeds er en mulighed for at forbedre dette.

– Vi skal gøre Old Trafford til et sted, folk frygter at komme. Sådan tror jeg ikke, andre hold føler i øjeblikket, som vi har spillet. Jeg føler, at vi faktisk skaber chancer, men vi skal være bedre til at udnytte dem, siger Shaw.

Den hidtil eneste sejr på hjemmebane kom mod West Bromwich, hvor Bruno Fernandes scorede på straffe.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Optakt: Manchester United møder Leeds i PL for første gang siden 2004

Næste artikel

James og McTominay starter mod Leeds

ANNONCE