Sensation: United videre i CHL

Manchester United leverede det umulige, og spillede sig videre mod Paris Saint-Germain i Champions League

Manchester United skulle forsøge at sikre sig videre avancement i returopgøret mod Paris Saint-Germain i Champions League. Franskmændende vandt første opgør på Old Trafford med 2-0. Derfor blev opgaven beskrevet af både eksperter og bookmakers som en noget nær umulig opgave. Særligt med tanke på at flere profiler var skadet eller sad ude med karantæne heriblandt den genfødte Paul Pogba. Ikke desto mindre lod det til, at Ole Gunnar Solskjær i ugen op til kampen havde banket fået selvtillid og tro på det umulige ind i spillerne.

De røde djævle fik nemlig en drømmestart på kampen i den franske hovedstad. Kun tre minutter skulle der gå, før Romelu Lukaku fik troen på missionen til at tage et nøk opad. Belgieren opsnappede en skidt aflevering i Paris’ forsvar, hvorefter han køligt driblede forbi legenden Gianluigi Buffon og sparkede bolden i mål.

Lyn-målet fik dog ikke PSG til at tabe fatningen, som hurtigt fik taget kampen til sig. Kort tid efter Lukukus scoring, var hjemmeholdet ved at bringe balance i regnskabet ved at benytte sig af samme opskrift fra første opgør. E par fikse driblinger i højre side og et kort indlæg var Kylian Mbappé lige ved at gøre det onde på ny mod Manchester-klubben. Han nåede dog lige præcis ikke bolden.

Rent taktisk lod det til, at franskmændende havde udset Ashley Young og Uniteds højre side som et svagt punkt. Mange angreb tog hvert fald start overfor den rutineret englænder, som også halsede en smule efter. Young var ikke alene om at være presset. Med en boldbesiddelse på omkring 70 % sad de franske mange millionærer tungt på kampen, og det var kun et spørgsmål om tid før de ville få udlignet. Dette skete i 11. minut, i en situation hvor Eric Bailly så særdeles skidt ud. Ikke alene ophævede han offsiden, men han glemte også alt om at dække PSGs Juan Bernat op, som var løbet ham i ryggen.

Paris Saint Germain fortsatte efter deres scoring deres dominans, og selvtilliden voksede så småt for hjemmeholdet. Omvendt virkede United fokuseret, og lod sig ikke kyse af den overvældende boldbesiddelse til franskmændene. De afventede i stedet på at kunne spille en kontra, hvilket lykkes i 30. minut. Marcus Rashford dog ikke ordentlig ram på bolden, som endte ud i et målspark.  

Manchester United var dog ikke færdige med at overraske, hvilket heller ikke kan siges om Paris’ forsvar og i denne omgang målmand. Den yderst erfarne Buffon kiksede en rutine-redning fra en skud fra Rashford, og Lukaku kunne på ny score på Parc des Princes. Stik imod spil og chancer var United pludselig foran igen og i en fin position, hvilket også lod til at ryste hjemmeholdet. Stillingen holdte til pausen. Det samme gjorde Bailly derimod ikke, som enten blev pillet ud grundet en skidt præstation eller en skade. Han blev erstattet af Diogo Dalot.

Paris lod til anden halvlegs start til at have kastet skuffelsen over at være bagud. De kom hvert fald ud med fint spil, dog uden at kunne dominere i lige så høj grad som de første 45 minutter. Om det skal krediteres United eller skyldes PSGs nervøsitet, skal være uvist.

De var alligevel tættere på en ny udligning end United på en udbygning af føringen. Den tidligere United-spiller Angel di Maria fik på ny United-målet til at blafre, men linjedommeren vinkede flaget til Ole Gunnar Solskjær og resten af holdets lettelse.

Selvom anden halvleg ikke bød på fremragende spil, kunne man som tilskuere ikke sætte en finger på intensiteten og spændingen. Samtidig bød kampen også på debut til to unge akademi-spillere på den helt store scene med Mason Greenwood og Tahith Chong.

Spædningen var næsten ikke til at bære i det 90. minut, hvor dommeren skulle ud og se video efter en situation, hvor en PSG spiller ramte bolden med armen. Dommeren pegede på pletten, og det var herefter op til Rashford at besegle Uniteds videre skæbne i turneringen. Manchester-drengen gjorde det umulige muligt, og dermed lever United fortsat i turneringen om pokalen med de store øre!

 

Forrige artikel

Startopstilling mod PSG

Næste artikel

Spillerkarakterer: Romelu Lukaku tilbage som kynisk afslutter

ANNONCE