Schweinsteiger ser frem til derby

Den tyske midtbanespiller ser frem til at være en del af Manchester-derbyet på søndag.

Schweinsteiger har prøvet det meste i sin karriere. Han har vundet Champions League med Bayern, VM med Tyskland, men det er småt, hvad han har af erfaringer med lokalopgør. I sin tid i Bayern München spillede han kun to kampe mod den anden store München-klub, 1860, der mest har været at finde i den næstbedste tyske række.

Atmosfæren omkring de kampe savnede han i Bayern München, hvorfor han ser frem mod mødet med Manchester City på søndag.

– I München så vi altid frem til de opgør, men 1860 var desværre ikke så gode. Vi håbede altid på at kunne spille et derby, men det var desværre ikke muligt. Her kan vi komme til det, og jeg glæder mig meget til på søndag, udtaler den tyske midtbanemand til United Review.

I sine første måneder i Manchester har han ikke mærket meget til rivaliseringen mellem de to klubber, men det har ændret sig en smule den seneste uge.

– Jeg har ikke mærket det indtil nu. Det er meget specielt, kan man godt mærke. Vi skal også være glade for, at vi har to klubber i samme by, der også spiller Champions League.

Opgøret mod City spilles på søndag kl. 15:05.

Vil du på Old Trafford og opleve The Red Devils? Vi guider dig i de forskellige muligheder her

Forrige artikel

LvG: Jeg mangler én spiller

Næste artikel

Schneiderlin: Min selvtillid er god

ANNONCE