Schweini ude, De Gea forventes klar

Manageren kom på gårsdagens pressemøde med en update på spillerne.

Manageren gav en frisk update på truppen under gårsdagens pressemøde. Her kom det frem, at Bastian Schweinsteiger misser kampen mod Barcelona på grund af en mindre skade, som han har pådraget sig under træning. 

Samtidigt er der positive nyheder omkring David de Gea, som Louis van Gaal forventer vil starte inde i kampen. Valencia skulle også være klar til at spille igen, efter han missede de første to kampe. 

Louis van Gaal understreger under pressemødet, at startopstillingen mod Barca meget vel kan være den samme, som kommer til at stå overfor Tottenham i sæsonåbningen, da han ikke har muligheden for at stille med to forskellige hold denne gang.

– Det kan jeg ikke gøre denne gang. Bastian er eksempelvis ude, så selvom jeg måske har ham i hovedet til sæsonstarten, så er det ikke sikkert det kan lade sig gøre. Men jeg regner med, at jeg vil spille med den startopstilling, som kunne møde Tottenham også, sagde LVG til MUTV.

– De samme spillere får nok 60 min på banen. Det er nu op til mig at bestemme, hvem der skal have 60 min, og hvem der skal have 30 min. I de andre kampe fik de 45 hver, men med den næste opstilling vil i kunne se, hvilken retning vi bevæger os hen mod med holdet. 

De Gea mod Tottenham?

De fremmødte journalister spurgte Louis van Gaal om muligheden for, at David de Gea spiller i sæsonåbningen mod Tottenham, men her er der ikke et helt klart svar endnu. 

– Når en spiller er skadet, er det en proces, ligesom når det sker i England. Det har I set mange gange før. Jeg giver dem tid til at komme sig og opbygge en god grundform igen. 

Di Maria, Rojo og Hernandez

De tre spillere står allesammen til at støde til truppen i løbet af lørdagen. De har haft forlænget ferie efter deltagelse i Copa America og Gold Cup. Louis van Gaal understreger, at det er for tidligt for Di Maria at spille mod Barcelona.

– Han kan ikke spille i kampen, fordi han skal først i form igen. Når du kommer tilbage fra ferie, så er det helt udelukket, du spiller en kamp den samme dag.

Kampen starter klokken 22.00 og kan ses på Eurosport Danmark. Du kan også se kampen med andre United-fans på Den Glade Gris, hvor der vil være nogle gode tilbud i løbet af aftenen. 

Se braget mod Barcelona på Den Glade Gris

Forrige artikel

United bekræfter van Persie-salg

Næste artikel

Rooney: Jeg skal nok score mål

ANNONCE