Scholes: Woodward mangler forstand på fodbold

Stod det til den tidligere midtbaneprofil, Paul Scholes, så bøjer Manchester United-ledelsen sig for massernes krav og ansætter en sportsdirektør til at tage sig af den fodboldfaglige del af jobbet, som Ed Woodward besidder.

Ed Woodward skal nok ikke forvente mange, venlige besøg, når folk i nabolaget sender børnene rundt i forbindelse med Halloween om et par uger. Den enormt udskældte Manchester United-direktør har været hadeobjekt nummer 1 nærmest lige siden første gang, han i sommeren 2013 havde ansvaret for et transfervindue. 

Fans og eksperter har råbt, skreget, tigget og bedt om, at klubben ansætter en sportsdirektør, på engelsk bruges formuleringen Director of Football, som kan bistå den 48-årige englænder i sine arbejdsopgaver. Det synes Paul Scholes er en fremragende idé. 

– Ed (Woodward, red.) er god til at styre klubben og til at tjene penge til klubben. Men jeg er ikke sikker på, om han har viden nok om selve fodbolddelen til at gå ud og hente nye spillere, fortæller den tidligere midtbaneslider til Stadium Astro.

– Vi har også set, hvordan der har været nogle problemer med at få visse handler i hus. Så jeg tror, det ville være godt for ham at få en sportsdirektør ind, så han kom lidt ud af ligningen, men det ser ikke ud til at være klubbens ønske. Jeg ved dog ikke, om de har scannet markedet og måske bare ikke har ikke fundet den rette. 

Den tidligere United-profil, som selv nåede over 700 kampe for klubben, anser ikke sig selv som en mulig kandidat, men Scholes har dog et bud på en anden, tidligere holdkammerat, som er perfekt til jobbet. 

– En mand som Edwin van der Sar vil være perfekt, også taget i betragtning af hans erfaring fra Ajax Amsterdam. Han har altid arbejdet sig hen imod sådan et job, han har også været på universitetet og uddannet sig til den rolle. Jeg passer nok bedre til rollen som konsulent; en man altid kan ringe til og spørge til råds om eksempelvis et muligt spillerkøb. 

45-årige Scholes tiltrådte for nylig som midlertidig manager i Salford City FC, klubben som han ejer i fællesskab med Ryan Giggs, Gary Neville, Phil Neville og Nicky Butt. 

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Scholes: Cavani kan ikke løfte United

Næste artikel

Fans af topklubber vender sig imod revolutionerende forslag

ANNONCE