Scholes: United var forfærdelige

På trods af, at United trak det længste strå i aftenens kamp, er United-legende Paul Scholes ikke tilhænger af præstationen.

Paul Scholes har flere gange kritiseret United i denne sæson, og reaktionen på aftenens kamp er ingen undtagelse. Han mener, at United skal være glade for, de ikke mødte et bedre hold end Young Boys i dag.

– Jeg synes, de (United, red.) var forfærdelige i aften. Specielt i anden halvleg. Hvis United bare mødte et halvgodt hold, ville de blive slået i aften.

På trods af den sløje præstation, er United videre til ottendedelsfinalen. Præcis, som de også kom det sidste år. Her mødte man Sevilla, som slog “De Røde Djævle” ud. Scholes mener, at aftenens kamp mindede meget om den, der fandt sted mellem netop de to hold sidste sæson.

– Kampen minder meget om kampen mod Sevilla. De manglede virkelig kvalitet i alle spillets facetter. Hvis Young Boys havde mere kvalitet i dag, havde de vundet.

Uniteds næste opgave i Champions League gælder dog den sidste gruppekamp, som er ude mod Sevilla. Hvis Juventus smider points mod Young Boys, og United vinder på Mestalla, kan United tage førstepladsen i puljen. 

ÅRETS STORE FEST FOR UNITED-FANS: PETE BOYLE PÅ DEN GLADE GRIS 1. DECEMBER

Køb billet her – Kun 100 kr – Inklusiv fri fadøl og jubilæumsmagasin

Forrige artikel

Lingard håber på begyndende momentum

Næste artikel

SportBild: United kaster sig ind i kampen om Pulisic

ANNONCE