Scholes forudser farvel til Lingard og Fred

Læsetid
mindre end
1 minute
Læst indtil videre

Scholes forudser farvel til Lingard og Fred

06 august, 2020 - 00:06
Jesse Lingard og Fred er formentlig snart fortid i klubben. Sådan tolker Paul Scholes i hvert fald udskiftningerne af dem onsdag aften.

Både Fred og Jesse Lingard ser ud til snart at være fortid i Manchester United, hvis man spørger den tidligere spiller Paul Scholes.

Det forklarede han, da han onsdag aften sad i studiet for tv-kanalen BT Sport, da United slog østrigske LASK med 2-1 og dermed samlet 7-1. 

Begge de omtalte spillere havde fundet vej til startopstillingen, som de ellers har virket til at være langt fra siden sæsonen blev genoptaget i starten af juni. 

De blev dog også begge udskiftet efter lidt mere end en time, og det er netop det, Scholes hæfter sig ved.

- På det seneste har han (Lingard, red.) ikke været god nok. At tage ham ud efter en time, når han helt sikkert ikke skal starte på mandag, er et lille tegn - og det samme med Fred - at han (Solskjær, red.) nok skiller sig af med dem, siger han.

Snakken gik hovedsageligt på Jesse Lingard, som Scholes anser for en god spiller, som nok har behov for at komme et andet sted hen.

- Jeg ved, hvad han er i stand til, men hos United er han bare blevet en trupspiller, siger han.

Jesse Lingard har - trods alt - scoret i sine seneste to kampe for klubben - 2-0-målet i slutminutterne mod Leicester og 1-1-målet onsdag aften mod LASK. 

Køb Manchester United merchandise via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.