Schneiderlin kritiserer Van Gaal

Morgan Schneiderlin fik blot halvandet år som United-spiller, inden turen gik til Everton. Særligt mindes han året under Louis van Gaal med et dårligt sind.

Der var store forventinger til Morgan Schneiderlin, da han i sommeren 2015 skiftede til United efter en række gode sæsoner hos Southampton. Franskmanden fandt dog aldrig helt sit spil på Old Trafford, og i januar skiftede han til Everton.

Den første sæson i United var under Louis van Gaal, og her føler franskmanden, at han havde meget svært ved at udvikle sig som fodboldspiller.

– Den første sæson nager mig lidt. Jeg fik ikke lov til at nyde mit spil på banen under Louis van Gaal. Jeg fik meget lidt frihed, selvom jeg egentlig har meget Premier League-erfaring. Jeg synes, jeg var som en robot. Jeg fik at vide: Gør det, og gør det, siger Schneiderlin til franske L’Equipe.

– Når man som spiller under en kamp tænker: ‘Hvad vil træneren have, jeg gør nu’, så hæmmer det spillet. Særligt i en klub som Manchester United hvor alle kampe bliver dækket tæt af medierne, og hvor man pludselig kan møde heftig kritik fra alle sider.

United betalte 25 millioner pund for Morgan Schneiderlin, der altså kun fik godt 18 måneder i klubben.

 

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

Vi har brug for erfaring

Næste artikel

Darmian kæmper for United

ANNONCE