Savage: Hvor er United på vej hen?

Den tidligere Manchester United-spiller og kommentator på britisk tv er langt fra imponeret af, hvordan Manchester United præsterede i dagens kamp mod Liverpool.

På en regnfuld aften i Liverpool tabte Manchester United sikkert 3-1 rivalopgøret, der igen sender Merseyside-klubben til tops i ligatabellen.

Den tidligere ungdomsspillere i United Robbie Savage kommenterede kampen på britisk radio, og hans dom er benhård ovenpå aftenens smertelige nederlag.

– United har været så ringe – ja, patetiske, faktisk. Det er bare ikke godt nok, siger waliseren til BBC Radio 5 live og fortsætter:

– Jeg kan ikke se et spillemønster, jeg kan ikke se en retning. Hvor er dette Manchester United-hold på vej hen under Jose Mourinho?

– Jose, det er dig, der udvælger spillerne, dig, der sætter dem op til at præstere for dit fodboldhold – og igen er de mislykkedes. De kommer ikke til at vinde Champions League, og de kommer ikke til at ende i top fire. Hvor er de på vej hen?

Dagens resultat betyder, at Manchester United er 19 point bagefter Liverpool på førstepladsen. Det på trods af, at der blot er spillet 17 kampe i denne sæson af Premier League.

 

Forrige artikel

Klasseforskel på Anfield: Shaqiri bag Liverpool-sejr

Næste artikel

Video-highlights: Se schweizerkniven skære United midt over på Anfield

ANNONCE