Saul Niguez: Jeg annoncerer ny klub om tre dage

En kryptisk Twitter-besked har fået United-fans og fodboldeksperter til at reagere: Er Saul Niguez tæt på et skifte til Old Trafford?

– NY KLUB. Jeg annoncerer det om tre dage. 

Sådan skrev den 25-årige Atletico Madrid-spiller Saul Niguez på sin Twitter-profil søndag aften, og det har fået internettet til at boble af spænding. En af klubberne, som midtbaneprofilen kædes heftigt sammen med, er Manchester United. 

Det er ikke første gang, at Atletico Madrid oplever en af deres spillere lave et stort nummer ud af transferspekulationer. For to år siden lavede Antoine Griezmann en halv time lang dokumentarfilm, der handlede om, hvorvidt han skulle blive i Madrid-klubben eller tage til Barcelona. Franskmanden endte med at blive – men kun et år. Og så tog han til Barca. 

Saul Niguez har spillet 37 kampe for Atletico i sæsonen og scoret fire mål. Ifølge Sky Sports har han en frikøbsklausul på 135 millioner pund, og United vil lokke ham med en ugeløn på 200.000 pund. 

Hvis den spanske landsholdsspiller holder, hvad han lover, så ved vi, om han skifter til Ole Gunnar Solskjærs mandskab på onsdag. 

Køb Manchester United merchandise via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Inter vil forlænge Sanchez' lejeperiode

Næste artikel

Telegraph: United har forlænget med Ighalo

ANNONCE