Sancho usikker på sin fremtid

Jadon Sancho fortæller, at han ikke er sikker på, hvor hans fremtid ligger efter sommer.

Jadon Sancho har – igen – haft en kæmpestor sæson i Borussia Dortmund, hvilket igen har sat ham i spil med andre klubber end den, han spiller i, og hovedsageligt Manchester United. Han udtalte sig således, da han blev adspurgt om sin fremtid af ESPN efter dagens kamp mod RB Leipzig:

– Jeg ved ikke, hvordan min fremtid ser ud. Men jeg er meget glad for at være i Dortmund i øjeblikket. Jeg elsker klubben, fansene og holdet. Det var jo her, jeg fik min første professionelle start, siger Sancho til ESPN.

Det kommer i kølvandet på historierne om, at Borussia Dortmund er villige til at acceptere en billigere pris på englænderen end man var i sommers, hvor Sanchos høje pris var det, der afholdt Manchester United for at hente ham til klubben.

Den lavere pris, Sanchos exceptionelt høje niveau og hans mulige ønske om en returbillet tilbage til det engelske gør unægteligt, at vi kommer til at høre flere Sancho-rygter til sommer.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Glazers vil skabe dialog med fansene

Næste artikel

Optakt: United indleder tre kampe på fem dage

ANNONCE