Saha: Pogba skal tage lære af Gerrard

Louis Saha mener, at Paul Pogba kan lære af den tidligere Liverpool kaptajn Steven Gerrard.

Louis Saha, der spillede i Manchester United fra 2004-08, blev i forbindelse med en konference spurgt ind til Paul Pogba og hans rolle hos de røde djævle.

Saha råder sin landsmand til at tage lære af Steven Gerrard, som ikke alene var kendt for sit offensive spil.

– Pogba har brug for at komplementere resten af holdet, hvor han nogle gange bliver nødt til at arbejde defensivt. Se på Gerrard – han havde af og til en defensiv rolle, men formåede stadig at finde vej til nettet. Og måske er han et eksempel på en spiller, som Pogba skal tage ved lære af, udtaler Saha til Yahoo Sport.

Han har ikke brug for at score hver gang

Paul Pogba har i denne sæson i Premier League scoret seks mål, til sammenligning lavede Gerrard i hans mest scorende sæson 16. Saha mener, at der hviler et stort pres på den 25-årige franskmand, som United hentede i dyre domme.

– Selvfølgelig er der et stort pres på grund af den store transfersum, som United måtte betale. Men Pogba har ikke brug for at score hver gang.

Tilkendegivelsen fra Saha går fint i tråd med Pogbas udtalelse tidligere på måneden om, at han alene bliver bedømt på mål og assists.

United vinder FA Cuppen

Den tidligere United-angriber blev yderligere også spurgt ind til de røde djævles chancer i FA Cup finalen mod Chelsea. Louis Saha er ikke i tvivl – United vinder finalen.

– United har kendskab til, hvordan man vinder denne turnering, og de er generelt velforberedte. José Mourinho er en dygtig taktiker, og han vil sørge for, at de vinder på den rigtige måde.

Manchester United vandt som bekendt FA Cuppen senest i 2016, hvor Jesse Lingaard scorede det afgørende mål mod Crystal Palace. En kamp som også huskes for Alan Pardews lettere aparte dans. FA Cup finalen bliver i øvrigt spillet d. 19. maj.

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk’s podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford
Forrige artikel

Optakt: Friday Night in Brighton

Næste artikel

Flere ændringer i startopstillingen mod Brighton

ANNONCE