Rygte: United med sidste kontrakttilbud til Mata

Ifølge Manchester Evening News har Juan Mata fået tilbudt en 1-årig kontraktforlængelse, og parterne regner med at nå til enighed.

Spanierens nuværende kontrakt udløber ved udgangen af sæsonen, og selvom de første forhandlinger startede tilbage i november sidste år, er midtbanespilleren og Manchester United stadig ikke nået til enighed. 

Nu skriver lokalsprøjten Manchester Evening News imidlertid, at Juan Mata har fået et sidste tilbud fra Ed Woodward: En 1-årig kontraktforlængelse og lovning på en fremtidig ambassadørrolle. 

Tidligere har rygterne lydt, at den 31-årige spiller ønskede en 2-årig forlængelse, men med ambassadørrollen på bordet, vil Mata formentlig acceptere tilbuddet, skriver avisen. 

Den dynamiske midtbanekreatør har scoret tre mål i 21 Premier League-kampe i indeværende sæson. 

Forrige artikel

Solskjær: Agenter vil have deres spillere til United

Næste artikel

U18: Manchester United slutter sæsonen med nederlag i målfest

ANNONCE