Rygte: Bernardo Silva tæt på skifte

Flere medier skriver i dag, at Bernardo Silva er ankommet til Manchester for at få de sidste detaljer på plads inden et skifte.

En række britiske medier skriver i dag, at Monacos lille tekniker Bernardo Silva sent i går aftes landende i Manchester med et fly fra Mallorca, for at få de sidste detaljer på plads inden et skifte væk fra de nykårede franske mestre.

Både United og City har været rygtet ude efter den 22-årige playmaker, der har været en nøglespiller i denne sæson for Monaco. Mourinho blev spurgt ind til Silva efter sejren mod Ajax i onsdags, men svarede blot svagt på spørgsmålet uden for alvor at tage stilling til det.

I følge de fleste meldinger fra det engelske, skulle Pep Guardiola og City have overhalet United i kampen om Silvas underskrift. 65 millioner pund skulle prisen for Silva lyde på, og i følge The Sun skulle City være tæt på at færdiggøre handlen efter et bestået lægetjek.

Vi følger op på rygtet og de mange andre transferrygter denne sommer. Husk du altid kan diskutere rygterne inde på vores nye lækre debatforum.

 

Savner du fornuftig diskussion og snak om Manchester United?

Opret dig gratis på debat.oldtrafford.dk

Forrige artikel

Rashford: Vi forsøgte at bruge vores følelser positivt

Næste artikel

Valencia forlænger kontrakt

ANNONCE