Roy Keane hovedperson i irske landsholdsproblemer

Læsetid
1 minute
Læst indtil videre

Roy Keane hovedperson i irske landsholdsproblemer

11 september, 2018 - 22:16
Manchester United-legenden, som er assistenttræner for Irland, beskyldes for at være gået amok på flere skadede landsholdsspillere.

Roy Keane. ©Getty

"You're a fucking prick, you're a cunt." 

De engelske gloser er svære at oversætte direkte til dansk. Ord for ord er det "du er en fucking pik, du er en kusse", men betydningen er nærmere, "du er et udueligt røvhul, du er en idiot." Og det var de ord, som Roy Keane angiveligt råbte af den irske landsholdsspiller Harry Arter tilbage i maj i forbindelse med en kamp mod Frankrig. 

I en lækket WhatsApp-lydfil fra Burnleys Stephen Ward bliver det påstået, at Keane i skikkelse af assistenttræner for Irland skulle have været gået decideret amok på flere af holdets spillere, fordi de var skadede og ikke kunne træne med. Heriblandt Harry Arter og Johnny Walters. 

- Hvad fanden er I? Professionelle fodboldspillere? Det er skamløst det der, skulle Roy Keane blandt andet have råbt af de skadede spillere. Og det skulle blandt andet have resulteret i, at Johnny Walters i længere tid har meldt afbud til landsholdet.

Landstræner Martin O'Neil har været ude og forsvare Roy Keane og bedyret, at han kender til en anden version af hele sagen. O'Neil har dog samtidig bekræftet kontroversen mellem Harry Arter og hans assistenttræner og udtalt, at "Keane er klar til at forsone sig." 

Du kan læse den fulde transskribering af Stephen Wards lydbesked her. 

Roy Keane spillede for Manchester United fra 1993 til 2005. Han var Sir Alex Fergusons anfører, indtil den skotske manager så sig nødsaget til at smide ham på porten, efter at ireren i et vredesudbrud efter et nederlag satte navn på flere United-spillere, som "ikke var gode nok til klubben". 

Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her

Bliv klædt ordentligt på til 2018/19