Rooney: Vi er klar til City-kampen

Wayne Rooney var tilbage efter skadespause, og kaptajnen scorede en enkelt gang i dagens sejr mod Burnley.

Det var været en hektisk uge for United. Sidste uge var noget af det bedste i meget lang tid, da Chelsea blev spillet ud af Old Trafford. I torsdags var det en blandet fornøjelse, da man var nødt til at skulle i forlænget spilletid for at sende Anderlecht ud af Europa League.

Men ikke mindst var det skidt, at både Zlatan Ibrahimovic og Marcos Rojo måtte udgå med skader, der formentlig holder dem ude i længere tid. I dag valgte Mourinho også at spare stjerneskuddet Rashford, og i stedet kom Martial og rooney altså ind fra start. De takkede for tilliden med en scoring hver i sejren på 0-2.

– Det var et højdepunkt at nå semifinalen i Europa, men det var et slag i maven at miste Marcos og Zlatan. Men os der er kommet ind har givet manageren lidt at tænke over. Vi scorede begge, og det er jo fantastisk at have flere muligheder at spille på.

– Jeg har selv haft min del af skaderne, det har været frustrerende, men jeg føler mig stærk nu. Nu venter en stor kamp mod City på torsdag, sagde Rooney efter sejren.

Med dagens sejr puster United nu for alvor naboerne fra City i nakken i kampen om en plads i top-4 i Premier League. Og med et Manchester-derby liggende rundt om hjørnet, kræves der fuld fokus inden braget på Etihad på torsdag aften.

– Det er to store hold, og det bliver en stor kamp ikke mindst for City. Der er kamp for at komme med i top-4, og begge mandskaber er med i den kamp. Vi vil i hvert fald være klar til den kamp, lød det fra Rooney.

Savner du fornuftig diskussion og snak om Manchester United?

Opret dig gratis på debat.oldtrafford.dk

Forrige artikel

Smukt! Holdet hyldede Zlatan før dagens kamp

Næste artikel

Mourinho: Fortjent sejr

ANNONCE