Rooney: Tak til de fantastiske fans

Wayne Rooney takker alle i og omkring klubben i et følelsesladet opslag på de sociale medier.

Wayne Rooney blev i dag genforenet med hans barndomsklub og den klub, der gav ham hans professionelle gennembrud – Everton. Han er nu tilbage på Goodison Park for første gang som Everton-spiller siden han i 2004 blev hentet til Manchester United af Sir Alex Ferguson.

Efter at have været i klubben i 13 år og vundet 16 trofæer hos United, er det en følelsesladet Rooney, der takker for tiden i klubben på de sociale medier.

– Jeg vil bare sige tusind tak til alle hos Manchester United.

– Tak til bestyrelsen over årene, tak til de managere og trænere jeg har spillet under, staben jeg har arbejdet med, holdkammeraterne, der har spillet ved min side og til slut de fantastiske fans som jeg har været heldig nok til at spille for. Tak for minderne!

Også flere af spillerne sender lykønskninger afsted til den tidligere United-kaptajn.

– Alt det bedste skipper i dit næste kapitel af din fantastiske karriere. Det har været en absolut fornøjelse, og jeg har lært så meget Wayne Rooney, skriver Jesse Lingard på Twitter.

– En dag vil jeg kunne fortælle mine børnebørn, at jeg har spillet med dig. Alt det bedste og tak Wayne Rooney #FarewellToALegend, skriver Ander Herrera på Twitter.

Også Rooneys kollega for både klub- og landshold gennem mange år, den tidligere engelske højreback Gary Neville, udtrykker sig også om Rooney på Twitter.

– Alt det bedste Wayne Rooney og tillykke med en fantastisk United-karriere. Den bedste angriber jeg har spillet med og set i klubben.

Her på OldTrafford.dk takker vi også Wayne Rooney for alle minderne de sidste 13 år og ønsker Uniteds mest scorende spiller nogensinde held og lykke med sin videre færd hos Everton. Og så ser vi ham forhåbentlig tilbage på Old Trafford den 17. september, når United tager imod Everton.

Har du set den nye Manchester United trøje? Se den her 

Oplev Manchester United på Old Trafford

Forrige artikel

Ex Everton-spids: Lukaku bliver en succes i United

Næste artikel

Pre-season hold bekræftet

ANNONCE