Rooney misser weekendens opgør

Louis van Gaal har Jesse Lingard til rådighed igen, men må se bort for anfører Wayne Rooney i weekendens kamp mod West Ham.

Wayne Rooney udgik af kampen mod Leicester med en ankelskade, der har vist sig værre end først antaget. Det betyder, at anføreren ikke bliver klar til weekendens hjemmekamp mod West Ham, og dermed må vente på at spille kamp nummer 500 som United-spiller.

Det kunne Louis van Gaal fortælle på dagens pressemøde, hvor han også bekræftede, at Marcos Rojo er ude med en skade i samme skulder som sidste sæson.

– Skaden til Rooney er værre end vi troede. Jesse Lingard er tilbage, hvilket er gode nyheder. Phil Jones er stadig skadet, så vi har seks mand ude.

– Rojo er skadet, det var allerede ude i medierne i går. Det er samme skulder som sidste år, og skete i forbindelse med en øvelse til træning. Det er vældig uheldigt, da det er samme position som Luke Shaw, så der har jeg et problem, sagde van Gaal.

Pressen spurgte naturligvis ind til Rooneys skade, og van Gaal kunne fortælle, at han pt ikke regner med at anføreren bliver klar til midtugens afgørende brag i Champions League mod tyske Wolfsburg.

– Det er en grim skade. Det er blevet værre, men han træner lidt for at holde musklerne stærke ved anklen, det er vigtigt. Jeg kan ikke sige hvor længe han er ude, det er op til lægen og Rooney selv. Han genoptræner fint lige pt, sagde van Gaal.

Med de mange skader i defensiven, blev der naturligvis spurgt ind til hvilken formation vi i morgen kan forvente at se United starte i. Den hollandske chef ønskede dog ikke at afsløre om det bliver med tre eller fire mand i bagerste række.

Bliv klædt på til kamp her – Køb Manchester Uniteds nye trøje

Vil du på Old Trafford og opleve The Red Devils? Vi guider dig i de forskellige muligheder her

Forrige artikel

Optakt: Manchester United - West Ham

Næste artikel

Van Gaal kigger efter forstærkninger til januar

ANNONCE