Romero: Jeg er klar

Det er ikke nemt at stå i skyggen af David de Gea, men Sergio Romero lever med reservetjansen, og er klar når der er brug for ham.

– Man arbejder hårdt hele ugen, for at være 100% klar til kamp, og man ønsker at vise trænerne og holdkammeraterne, at man er klar hvis der er brug for det. Det er vigtigt at få nogle kampe i benene, og specielt rart når det så går godt. Så ønsker man bare at arbejde videre, siger Sergio Romero til manutd.com.

Den argentinske keeper får ikke mange kampe i løbet af sæsonen, hvor det suveræne førstevalg David de Gea holder den 29-årige argentiner på bænken. Indtil videre har Romero stået to kampe i denne sæson, en i Liga Cuppen og en i Europa League.

Romero blev hentet til Old Trafford af Louis van Gaal, som han tidligere havde arbejdet sammen med i hollandske AZ. Nu er Jose Mourinho i spidsen for United, og Romero roser den portugisiske manager og resten af trænerstaben.

– Vi laver mange forskellige øvleser, som forbedrer os på mere end et område. Det at være målmand i dag er en kompleks opgave, så vi skal kunne tackle mange ting. Trænerne får os til at være vågne, og selv om du har en god redning kan den gå til hjørne eller ryge retur i feltet, og så må man atter være klar.

– Vi arbejder godt sammen, og har to dygtige trænere i form af Emilio Alvarez og Silvino Louro. De fungerer rigtig godt sammen med os, siger Romero.

Romero fortæller desuden, at han nyder at arbejde sammen med David de Gea og Sam Johnstone, og at de tre keepere lærer meget af hinanden og hele tiden presser hinanden til det yderste i træningen.

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

Herrera støder til Spanien-trup

Næste artikel

Memphis: Jeg vil spille

ANNONCE