Romano bekræfter, at Lazio henter Pereira

Læsetid
mindre end
1 minute
Læst indtil videre

Romano bekræfter, at Lazio henter Pereira

28 september, 2020 - 23:41
Nu skulle det være så godt som sikkert: Andreas Pereira skifter til Italienske Lazio på en etårig lejeaftale. Fabrizio Romano har på Twitter meldt “here we go” om handlen.

Den italienske transferguru, Romano, skrev forleden på Twitter, at Lazio viser interesse i Uniteds Andreas Pereira. Efter få dages forhandlinger skulle det nu være på plads, at den 24-årige brasilianer tilbringer det næste år i italiensk fodbold.

Romano skriver på Twitter sit velkendte "here we go", hvilket afspejler, at en handel er i hus.

Derudover skriver Romano, at Pereira skifter på en etårig lejeaftale. I aftalen er der en købsoption på 27 millioner euro, som Lazio kan vælge at gøre brug af, hvis de vil hente offensivspilleren permanent.

Pereira mangler nu blot at bestå lægetjekket, som forventes at finde sted i denne uge. 

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk