Rojo & Mata roser Varela

Guillermo Varela har fået chancen under van Gaal i denne sæson, og den unge højreback har grebet chancen.

Guillermo Varela kom til Old Trafford i 2013, men den unge højreback fra Uruguay måtte i første sæson se sig henvist til u21-holdet, mens han sidste sæson var udlånt til Real Madrids reservehold. Men i år har Varela fået chancen af van Gaal, og det er ikke gået ubemærket hen blandt holdkammeraterne.

– Jeg er meget glad på hans vegne, for han har spillet godt. Det er ikke længe siden vi mødtes for første gang, men vi er blevet gode venner. Og så er han min chauffør. Vi bor tæt på hinanden, og han har kørt mig til de fleste kampe. Han er en god fyr og kan blive en stor spiller for United, siger Marcos Rojo til manutd.com.

Også spanske Juan Mata roser Varela, der fik sin debut i Premier League den 5.december mod West Ham, og forventes at starte inde i torsdagens vigtige Europa League-opgør på Anfield mod Liverpool.

– Han leverer varen for holdet, han angriber, forsvarer og er aggressiv, og er virkelig stærk på højrekanten. Han spiller som om han har været en del af holdet i ti år. Det er en stor bedrift for en ung fyr, og han er samtidig en vigtig del af stemningen i omklædningsrummet, så jeg er meget glad på hans vegne, lyder det fra Juan Mata.

Overvejer du at rejse til Old Trafford? Vi guider dig på vej her

Tjek de gode tilbud på Manchester United-trøjer her

 

Forrige artikel

Tag med på gruppetur til Manchester United - Leicester!

Næste artikel

Valencia klar til at gøre comeback

ANNONCE