Rødglødende Roy Keane: – Er dødtræt af den målmand

Den altid ærlige United-legende var rasende på både David de Gea og Harry Maguire i pausen af fredagens kamp mod Spurs. – Jeg havde ikke lukket dem ind i bussen, når de skal hjem, sagde han på Sky Sports.

David de Gea og Harry Maguire er to af de mest profilerede spillere på Manchester Uniteds hold. Men fredag aften mod Tottenham så de begge skidt ud ved hjemmeholdets scoring, og det gik ikke Roy Keanes næse forbi. 

– Jeg er chokeret, sagde den tidligere United-kaptajn som ekspert på Sky Sports og fortsatte:

– Jeg har set meget fodbold over årene, men at give sådan et mål der væk. Det fatter jeg ikke. Jeg er rystet over, hvordan Luke Shaw, Harry Maguire og David de Gea tager sig ud der. 

– Maguire og de Gea. Jeg ville ikke lukke dem ind i bussen efter kampen. De er etablerede internationale spillere, og de burde hænge med hovedet i skam. 

– Jeg er dødtræt af den målmand. 

Et par minutter senere efter sit drop havde den spanske keeper en klasseredninng, men det var altså ikke nok til, at United kom hjem fra London med tre point. Bruno Fernandes udlignede på straffespark i anden halvleg, og 1-1 blev kampens resultat. 

Køb Manchester United merchandise via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Karakterbogen: Godkendt indsats i London

Næste artikel

Bruno: Det er ikke nok for os, for vi vil vinde hver en kamp

ANNONCE