Robbie Brady søger spilletid

Det nye håb på det irske landshold, Robbie Brady, vil skubbe på for at blive lejet ud fra Manchester United, for at øge sine chancer hos landstræner Giovanni Trapattoni.

Robbie Brady nød en super debut for Irland, da han uden problemer gled ind og tog ansvar, mens han endda kom på tavlen i 4-1-sejren over Oman i en venskabskamp på Craven Cottage. Kantspilleren blev til nøds anvendt som venstreback i Manchester Uniteds preseason, men med tilbagevendende Patrice Evra og nyindkøbte Alexander Büttner er der langt til spilletid på førsteholdet for den unge irer.

Derfor vil han formentlig forsøge at blive lejet ud i jagten på den dyrebare førsteholdserfaring.

– Jeg vil blive ved med at spille for at holde niveau, og det opretholdes bedst ved førsteholdsfodbold. Hvis det betyder, at jeg må udlejes, så må jeg jo blive det, siger Robbie Brady ifølge Daily Express.

20-årige Robbie Brady nød i sidste sæson godt af et lejemål i Hull City.

Forrige artikel

U18: Sejr over Stoke

Næste artikel

Får Büttner debut mod Wigan?

ANNONCE