Rio Ferdinand vil være bokser

I et overraskende karriereskifte jagter Rio Ferdinand nu drømmen om at blive professionel bokser i en alder af 38 år.

Fra professionel fodbold til tv-studiet og nu bokseringen. 

Det bliver efter alt at dømme tilfældet for Rio Ferdinand, der har meddelt, at han arbejder på at blive professionel bokser. Det skriver flere engelske medier, heriblandt BBC. 

38-årige Ferdinand indstillede sin fodboldkarriere for to år siden og var op gennem 00’erne førstevalg i midterforsvaret hos Manchester United og på det engelske landshold. 

Siden da har han fungeret som ekspert på engelsk tv, men nu bytter han altså den rolle ud med boksehandskerne. Det er bettingfirmaet Betfair, som sponsorerer Ferdinand, der hjælper den tidligere forsvarsprofil hen mod sit mål. 

– Jeg gør det, fordi det er en udfordring. Jeg har vundet titler, og nu går jeg efter et bælte, siger Ferdinand til BBC. 

Han kan nu se frem til at blive trænet af den engelske bokselandstræner og tidligere WBC supermellemvægt-verdensmester, Richie Woodhall. 

Rio Ferdinand vejede 87 kg. i sin fodboldkarriere. Hvis han holder den vægt, skal han bokse i cruiservægtklassen. 

Læs mere om:

Forrige artikel

United i modvind efter ny Lukaku-sang

Næste artikel

Optakt: Manchester United - Burton Albion

ANNONCE