Richards: Solskjær skal vise taktisk snilde

Ole Gunnar Solskjær er under konstant pres i rollen som Manchester United-manager, men efter den seneste tids dårlige resultater begynder skeptikerne for alvor at slibe sablerne. Micah Richards mener, at nordmanden nu skal træde i karakter som en stærk taktiker, ellers vinder han ikke det trofæ, som menes altafgørende for Solskjærs fremtid i klubben.

Drøftelserne er mange og diskusionerne kan blive højlydte, når snakken falder på Ole Gunnar Solskjær som Manchester United-manager. Den tidligere angriberprofil har besiddet sin nuværende stilling i snart tre år, og selvom der generelt har været fremgang at spore, mener mange, at klubben ikke har rykket sig nok.  

– Han har gjort et fantastisk arbejde med at få det gode humør og en generelt positiv stemning tilbage i klubben, siden han tog over, medgiver Micah Richards, der i dag arbejder som ekspert hos BBC Sport. 

– Men Solskjær har stadig brug for at bevise, at han besidder taktisk snilde på højeste niveau. Det virker som om, at Solskjær ikke kan finde ud af, hvilken spillestil han helst vil praktisere. Tidligere har han haft held med at satse på kontraomstillinger, men når det har op til United at nedbryde en modstander, er han kommet til kort. 

Andre topmanagers har også været under pres, men til forskel fra eksempelvis Pep Guardiola, Thomas Tüchel og Jürgen Klopp mangler Uniteds norske manager fortsat én ting på CV’et. 

– Kvaliteten og bredden i truppen betyder, at der ikke længere er nogen undskyldning for Solskjær. Han skal løfte holdet til et højere niveau og en højere hylde, og det kan han kun gøre ved at vinde et trofæ. 

Micah Richards, der som aktiv mest er kendt for tiden hos Uniteds lokalrivaler fra City, mener ikke, at Solskjærs allerede nu skal indfinde sig i det lokal jobcenter, men noget skal snart ske.

– Der er ikke mange managers, der får lov til at sidde tre år i jobbet hos Manchester United uden at vinde noget som helst. 

Onsdag aften har Solskjær og hans udvalgte muligheden for både at komme tilbage på sejrssporet og få hævn for nederlaget i Europa League-finalen i sidste sæson, når Villarreal lægger sin vej forbi Old Trafford i anden gruppekamp af sæsonens Champions League-turnering. 

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

Skal du opleve Ronaldo, Sancho og resten af stjernerne på Old Trafford i den nye sæson? Læs vores guide til kampbilletter her

 
Forrige artikel

Ornstein: Oversøiske Premier League-kampe er igen på tegnebrættet

Næste artikel

Optakt: Revanche mod de spanske Europa League-mestre

ANNONCE