Reserverne storsejrede også

Læsetid
mindre end
1 minute
Læst indtil videre

Reserverne storsejrede også

24 juli, 2014 - 10:29
Manchester Uniteds førstehold bankede LA Galaxy 7-0. Onsdag aften viste reserverne ligeså fin form med en 5-0-sejr.

Reserverne havde ikke fået den bedste start på deres forsæson uden mål mod både Bray Wanderers og Southport, men mod Altrincham fik de hul på bylden. 

James Wilson viste nok engang sin målnæse, da han kom for enden af et indlæg fra Andreas Pereira efter en lille halv times spil. 

Kort efter smækkede Davide Petrucci den ind til 2-0 fra 30 meters afstand. Den stilling holdt til pausen. 

Efter pausen var italieneren igen på spil, da han med et frækt lob gjorde det til 3-0. 

4-0 blev det ved Paddy McNair, der fint headede endnu et indlæg fra Andreas Pereira i nettet. Det samme gjaldt for Callum Evans' hovedstødsscoring, der rundede en glimrende testkamp af for Warren Joyces tropper. 

Eneste ærgerlige historie fra opgøret var, at Angelo Henriquez måtte udgå med hvad, der ligner en skade. 

Næste gang reserverne skal i spil bliver næste tirsdag, hvor de tager på besøg i Barnsley. 

Manchester United: J.Pereira (O'Hara 70); Vermijl, Thorpe, McNair (McConnell 73), Varela; Janko (Rothwell 46), Harrop (Willock 66), Petrucci (Goss 61), A.Pereira (A.Fletcher 74), Lawrence; Wilson (Henriquez 46 (C.Evans 73)). 

Bliv klædt ordentligt på til 2018/19