Rekord-Rooney: Det bliver ikke meget bedre

Wayne Rooney blev dagens helt i skysovs, da han for fjerde kamp i træk kom på måltavlen for Manchester United og slog Thierry Henrys målrekord for en enkelt klub.

Wayne Rooneys målmørke har fået meget negativ omtale i denne sæson. Men efter sit mål mod Liverpool har Manchester Uniteds kaptajn nu scoret fire mål i de seneste fire kampe, hvilket ikke er sket siden 2012.

Samtidig betød scoringen, at Rooney med sit 176. mål for United overhalede Thierry Henry rekord som den mest scorende spiller for en enkelt klub i Premier Leagues historie.

Dagens scoring var desuden den første på Anfield for Rooney i lidt over 11 år. Angriberen er derfor en lettet mand efter sejren – både af personlige årsager, og fordi, at holdet for fjerde gang i træk slog rivalerne.

– Det er en særlig følelse, selvfølgelig er det det. Det er altid stort at score mod dine rivaler, og mod Liverpool, for denne fodboldklub, er det et kæmpestort resultat. På et personligt plan bliver det ikke meget bedre.

– I forhold til mit mål: Jeg ved, at Simon Mignolet er en meget dygtig målmand, og at der var spillere, der ville forsøge at dække af, så jeg forsøgte bare at hamre foden igennem den og tage hvem end, der måtte være i vejen, med i købet! Heldigvis gik den ind og vandt os kampen.

– I dag var præstationen ikke det vigtigste – resultatet var alt, der betød noget.

Rooneys scoring betød, at United stadig kun er to point fra den Champions League-givende top fire. 

Køb nu din billet – Der er kun få billetter til det store supportertræf den 7. februar i København tilbage. Få sikret sin plads inden der er udsolgt.

Supportertræf med Mads Timm den 7. februar

Forrige artikel

Klopp: Vi tabte en kamp, vi ikke burde have tabt

Næste artikel

Rooney: Jeg vidste det ikke

ANNONCE