Real Madrid har Chicharito-købsoption

Carlo Ancelotti kan købe Javier Hernandez permanent for bare syv millioner pund efter endt lejeophold. Det rapporterer det spanske medie AS.

Chicharito har muligvis ikke fået meget spilletid i Real Madrid, men i det 88. spilminut i Champions League-kvartfinalen mod lokalrivalerne fra Atletico Madrid viste han, at han kan være kampafgørende på den helt store scene.

Hidtil har intet indikeret, at Real Madrid skulle være interesseret i at beholde Manchester United-lejesvenden, men nu er det kommet frem, at der kun skal et beskedent beløb på bordet, før en transfer vil gå igennem. Derfor er det absolut ikke urealistisk, at Hernandez’ ønske om at blive i den spanske hovedstadsklub går i opfyldelse.

Los Blancos har brugt i omegnen af to millioner pund på lejemålet, hvorfor de næsten skal firdoble det beløb for at købe mexicaneren fri til sommer.

Javier Hernandez har kun startet inde i to La Liga-kampe denne sæson.

Forrige artikel

Transferrygter: All-in på Gündogan

Næste artikel

- Drengene kan blive succesfulde

ANNONCE